Leads

Et lead er en kontakt, der har vist konkret interesse for at købe, typisk ved at udfylde en formular. I affiliate er leadet den handling, der udløser provision, når salget ikke sker online.

Sidst opdateret 23/09/2026

Realisér din webshops affiliate potentiale. Uden at røre en finger 👍 Kontakt os på mail her og hør om mulighederne.

Hvad er et lead i affiliate?

I stedet for at betale per salg betaler du per kvalificeret kontakt: en udfyldt formular, en bestilt prøve, en booket demo eller en ansøgning. Partneren får provision for handlingen, og salget lukkes bagefter af dig. En lead magnet som en guide eller et prøveforløb er ofte det, der udløser kontakten.

Modellen er standard i B2B, finans, forsikring, håndværk og alt andet hvor købet ikke afsluttes i en kurv. Se CPA, som dækker samme princip bredere.

Hvornår leads giver bedre mening end salg

Er købsforløbet langt, vil mange publishers være tilbageholdende med at arbejde på ren salgsprovision, fordi indtjeningen ligger langt ude i fremtiden og afhænger af dit salgsarbejde.

  • Langt forløb. Leadet giver partneren en indtægt nu i stedet for om et halvt år.
  • Salg uden for nettet. Telefonsalg og møder kan ikke spores i en kurv.
  • Høj kundeværdi. Et enkelt lead kan være værd mange tusinde kroner. Se lifetime value.

Er du i tvivl om din affiliate marketing kører optimalt? Få vores uforpligtende input. Blot skriv til os her og spørg.

Kvalitet frem for mængde

Leadmodellen har en indbygget risiko: partneren får betaling for en formular og ikke for en kunde. Derfor skal kvaliteten defineres, inden programmet åbnes, ikke efter de første fakturaer.

  1. Definér præcist hvad der tæller som et lead, og skriv det i affiliatevilkårene.
  2. Kræv de felter, dit salg reelt har brug for, frem for kun en mailadresse.
  3. Validér telefonnummer og mail, så åbenlyst ubrugelige leads afvises automatisk.
  4. Meld tilbage til partneren, hvor stor en andel af leadene der bliver til kunder.
  5. Brug en godkendelsesperiode, så dårlige leads kan afvises med en begrundelse.

Sådan arbejder vi med leads

Vi regner altid baglæns fra kundeværdien. Bliver hvert femte lead en kunde, og tjener en kunde dig 5.000 kroner i dækningsbidrag, er et lead værd cirka 1.000 kroner før omkostninger. Først derefter fastsætter vi prisen.

Og så måler vi per partner og ikke kun samlet. To partnere kan levere samme antal leads med vidt forskellig konverteringsgrad, og den forskel skal ses i satsen frem for i frustrationer hos sælgerne. Se affiliate metrics.

De fejl vi ser oftest

  • Leadet er ikke defineret, så partneren sender alt der kan udfylde en formular.
  • Prisen sættes uden at kende andelen af leads der bliver kunder.
  • Partnerne får ingen tilbagemelding på kvaliteten og kan derfor ikke forbedre den.
  • Der måles kun på antal leads og aldrig på antal kunder.
  • Formularen beder om for mange oplysninger, og partnerens trafik konverterer ikke. Se landingssideoptimering.

Realisér din webshops affiliate potentiale. Uden at røre en finger 👍 Kontakt os på mail her og hør om mulighederne.

Et lead er en kontakt med købsinteresse. Et salg er en gennemført ordre. I leadmodellen betaler du for kontakten og lukker salget selv.

Tilbage til affiliateordbogen