Affiliate manager: En god investering for din virksomhed? 7 overvejelser

Quick links

Som virksomhedsejer står du overfor et afgørende valg i styringen af dine affiliateprogrammer: Skal du selv tage roret, eller skal du ansætte en specialiseret affiliate manager?

En affiliate manager står for at oprette, vedligeholde og optimere dit program og sikrer, at dine affiliates ikke kun opfylder deres løfter, men også performer på højeste niveau. Hun holder skarpt øje med affiliates’ præstationer, styrker de gode partnerskaber og griber ind, når der er behov for forbedringer.

Interne eller eksterne affiliate managers?

Når det kommer til at vælge mellem en intern eller ekstern affiliate manager, afhænger beslutningen af din virksomheds behov og ressourcer.

En intern affiliate manager kan have en dybere forståelse for din virksomheds kultur og processer, mens en ekstern affiliate manager kan bringe friske perspektiver og specialiseret ekspertise ind udefra.

Uanset hvad, er det vigtigt at vælge en person, der ikke bare forstår affiliate marketing, men som også aktivt kan drive dit program fremad.

Er DIY affiliate marketing nok?

Det kan være fristende selv at kaste sig ud i affiliate marketing, men inden du går i gang er det vigtigt at overveje, om dine ressourcer og ekspertise matcher de krav, som effektiv affiliate marketing stiller.

Selvstyring kræver en forståelse af markedsstrategier, analytiske færdigheder og evnen til kontinuerligt at tilpasse sig et skiftende digitalt landskab. Uden disse nøglekompetencer kan du stå over for uforudsete udfordringer, der kan begrænse dit programs potentiale og effektivitet.

I sidste ende afhænger beslutningen om at vælge DIY-ruten eller at investere i en erfaren affiliate manager af din viden, tid, lyst og evne til at engagere dig i dit affiliateprogram.

Mange vælger at starte deres affiliateprogram hos et (eller flere) affiliate netværk i håb om at netværket så udfører affiliate management for dem.

Desværre kan mange også efterfølgende konstatere, at affiliatenetværk ikke har brugt helt så mange kræfter på at promovere, vedligeholde og optimere programmet som man havde håbet og ønsket.

Her er syv områder, hvor en affiliate manager kan gøre en forskel for din virksomheds affiliateprogram:

  1. Tids- og ressourcestyring: Outsourcing af affiliate management frigør interne ressourcer og tid.
  2. Strategisk ekspertise: En affiliate manager vil have dyb indsigt og måske endda insider-viden i affiliate marketing. Med et omfattende netværk kan de skræddersy strategier specifikt til din virksomhed, herunder identifikation af de rette affiliates.
  3. Relationsopbygning: Det er enormt vigtigt for et succesfuldt affiliateprogram at dyrke og vedligeholde stærke relationer med affiliates.
  4. Data analyse og effektivisering: En affiliate manager forbedrer effektiviteten og præstationen af dit affiliateprogram gennem kontinuerlig overvågning og analyse.
  5. Optimering af ressourcer: En effektiv manager øger indtægterne fra dit affiliateprogram og kan samtidig sørge for at dit budget bliver brugt, der hvor det tæller.
  6. Håndtering af regelbrud: Affiliate managers vil opdage og modvirke svigagtige aktiviteter i dit program for at sikre dets integritet.
  7. Innovative løsninger: En erfaren affiliate manager bidrager med friske perspektiver og innovative løsninger til dine marketingstrategier.

 

I denne artikel får du en gennemgang af de mange facetter, der kræves for at drive et vellykket affiliateprogram. Du får indblik i de opgaver, som en affiliate manager typisk varetager. Dette vil give dig mulighed for selv at vurdere, om du ønsker at drive dit eget program, eller om du vil udlicitere din affiliate marketing.

1. Tids- og ressourcestyring

En central fordel ved at hyre en affiliate manager er den tidsbesparelse, det fører med sig. Annoncører, især i små og mellemstore virksomheder, kæmper ofte med begrænsede ressourcer og tid.

En affiliate manager kan spille en kritisk rolle ved at frigøre tid, så du som annoncør kan fokusere på andre aspekter af din forretning.

At udvikle og vedligeholde et effektivt affiliateprogram er en tidskrævende opgave. Det kræver for det første at du enten har en eksisterende viden om affiliate marketing eller at du har tid til at sætte dig ind i de mange aspekter af disciplinen.

Derefter er det nødvendigt med en kontinuerlig indsats for at sætte gang i nye aktiviteter, følge op på dem og sørge for at de bliver gennemført.

Hvis du har været vant til et affiliateprogram som enten har været styret af et affiliatenetværk eller et affiliateprogram som du selv burde have haft tid til at kigge på, så kan det være svært at vurdere hvilke opgaver der reelt ligger i arbejdet.

Det er desuden vigtigt at huske på at jo mere aktivitet der er på dit affiliateprogram, desto mere arbejde ligger der også potentielt i jobbet som affiliate manager.


Kerneopgaver i affiliate management

Herunder finder du en ikke udtømmende liste over opgaver, der bør udføres på daglig, ugentlig eller månedlig basis. 

Publisher management
Identificere de bedste potentielle samarbejdspartnere

⌛ 1 – 2 timer  📅 Ugentligt

Din affiliate manager udfører regelmæssigt markeds- og søgeordsanalyser for at finde nye potentielle samarbejdspartnere. Hun bruger også sit netværk aktivt til at opspore og overtale succesrige affiliates fra andre programmer til at deltage i dit affiliateprogram.

Outreach til nye samarbejdspartnere

⌛ 1 – 2 timer  📅 Ugentligt

Din affiliate manager udvikler en effektiv outreach-strategi, som omfatter indsamling af kontaktoplysninger og vedvarende kontakt via forskellige medier som e mail og telefon over en længere periode.

 

Følge op på kvaliteten af det, dine affiliates leverer

⌛ 1 – 2 timer  📅 Ugentligt

Din affiliate manager vil ved hjælp af dataindsamling og analyse gennemgå affiliates indhold og kampagner for at sikre, at de performer optimalt. 

Ved dårlig performance vil hun række ud til den pågældende affiliate og foreslå konkrete løsninger for at hæve effektiviteten. 

Onboarding af nye samarbejdspartnere

⌛ 1 – 3 timer  📅  Månedligt

En affiliate manager hjælper nye affiliates gennem opstartsfaserne og sikrer, at de forstår programmets retningslinjer og mål. Hun sørger for, at de har adgang til nødvendige materialer, såsom bannere og et opdateret produktfeed, så de hurtigt kan komme i gang med at promovere dine produkter.

Uddanne affiliates i produktkendskab

⌛ 1 – 2 timer  📅  Månedligt

Din affiliate manager hjælper dine affiliates med at forstå og formidle dit produkts fordele og særlige egenskaber til deres publikum. Det kan eksempelvis ske ved at affiliate manageren deler særlige marketing materiale eller udformer et write-up.

Finansielle forhandlinger

Forhandle kommissioner

⌛ 0,5 – 1 time  📅  Månedligt

Din affiliate manager kan arbejde i en rammeaftale hvor hun kan hæve og sænke kommissioner til affiliates når det giver mening. Skal der gives kommissioner udenfor denne ramme, så kan der opsættes regler for hvem der skal spørges og hvornår.

Revidere og fornye affiliate aftaler

⌛ 0,5 – 1 time  📅 Månedligt

Din affiliate manager sætter tid af hver måned til at gennemgå eksisterende aftaler med dine affiliates. Hun vil vurdere aftalernes relevans ud fra aktuelle markedsforhold og din virksomheds strategi. Dette kan involvere at opdatere performance-mål eller tilføje nye kampagnedetaljer.

Performance analyse

Spore præstationer

⌛ 1 – 2 timer  📅  Ugentligt

Din affiliate manager holder øje med, hvor godt hver affiliate klarer sig, ved at følge med i salg, trafik og andre vigtige KPI’er. Når kurven er opadgående, så er det vigtigt at forstå hvorfor, så det kan replikeres. Når kurven går ned, så er det lige så vigtigt at forstå hvorfor, så det ikke gentager sig.

Revidere og fornye affiliate aftaler

⌛ 1 – 2 timer  📅 Månedligt

Din affiliate manager vil indsamle data og udarbejde klare rapporter, der viser, hvordan dine affiliates præsterer, samt den generelle sundhedstilstand for dit affiliateprogram. Disse rapporter omfatter detaljeret information om salg, trafik og konverteringsrater, hvilket giver et klart billede af programmets præstationer og områder, der kræver forbedring.

Evaluere og optimere landingssider og konverteringsrater

⌛ 1,5 – 2 timer  📅  Månedligt

Din affiliate manager kan gennemgå landingssider for at optimere konverteringsrate. Baseret på data analyse kan hun foreslå ændringer som mere overbevisende Call-to-Action (CTA), justering af layoutet for at fremhæve vigtige produktfunktioner eller forbedre siden med hurtigere loadtid og mobiloptimering. 

Kampagneoptimering

Optimere affiliate kampagner

⌛ 2 – 3 timer  📅  Månedligt

Din affiliate manager kan analysere performance data for at identificere, hvilke affiliate segmenter (f.eks. bloggere, test sites) der leverer de bedste resultater for en bestemt kampagne. Baseret på denne indsigt kan hun tilpasse kampagnebudskaber og materialer til at målrette disse segmenter mere effektivt. 

Udvikle og implementere incitamentsprogrammer

⌛ 2 – 3 timer  📅 Månedligt

Din affiliate manager kan iværksætte konkurrencer, hvor affiliates dyster om at opnå det højeste salg. Dette stimulerer engagement og motivation. Desuden kan hun tilbyde tidsbegrænsede promotions, hvor affiliates får ekstra kommission for at promovere bestemte produkter. 

Netværksopbygning

Vedligeholde kontakt med affiliates

⌛ 0,5 – 1 time  📅  Dagligt

Din affiliate manager holder regelmæssigt kontakt med affiliates gennem e-mails, opkald eller møder for at sikre, at de har alt, hvad de skal bruge for at markedsføre dine produkter effektivt. Samtidig sikrer det, at de overholder deres aftaler og opfylder de forventninger og mål, der er sat i samarbejdet.

Markedsanalyse

Identificere og analysere markedsføringstrends

⌛ 0,5 – 1 time  📅  Dagligt

Din affiliate manager kan udføre research for at identificere de nyeste trends inden for digital markedsføring og affiliate marketing. Denne indsigt bruges til at forstå forbrugeradfærd, nye teknologiske muligheder og ændringer i branchen, som kan påvirke strategier og taktikker i dit affiliateprogram.

Overvåge og analysere konkurrenters programmer

⌛1 – 2 timer  📅  Månedligt

Din affiliate manager kan udføre research for at identificere de nyeste trends inden for digital markedsføring og affiliate marketing. Denne indsigt bruges til at forstå forbrugeradfærd, nye teknologiske muligheder og ændringer i branchen, som kan påvirke strategier og taktikker i dit affiliateprogram.

Compliance & brand management

Sikre brand-overensstemmelse i affiliates' markedsføringsmateriale

⌛ 1 – 2 timer  📅  Månedligt

En affiliate manager vil løbende holde øje med at dine affiliates’ indhold spejler din webshops branding og værdier og gribe ind, hvis der er behov for ændringer. 

Feedback og forbedringer

Indsamling af feedback fra affiliates

⌛ 1 – 2 timer  📅  Månedligt

Løbende kommunikation med affiliates for at få indsigt i deres erfaringer med programmet og indsamle deres forslag til forbedringer. De dygtigste affiliates kommer ofte med nye og kreative forslag hvis man vælger at lytte til dem.

Implementering af forbedringer baseret på feedback

⌛ 1 – 2 timer  📅  Månedligt

Udvikling af handlingsplaner eller strategier baseret på indsamlet feedback: Din affiliate manager analyserer feedback fra affiliates for at identificere områder, der kræver forbedring eller justering. Hun kan udarbejde detaljerede handlingsplaner eller strategier for at optimere programmet baseret på denne feedback.

Administration

Overvågning af feed og bannere

⌛ 2 – 3 timer  📅  Månedligt

Din affiliate manager vil kontrollere at alle produktfeeds er opdaterede og korrekte. Sikre at bannerannoncer er aktuelle og relevante for sæsonen eller igangværende kampagner. Derudover vil hun udføre regelmæssige audits for at identificere og rette fejl i feeds og bannere.

Sikre korrekt tracking og rapportering

⌛ 1 – 2 timer  📅  Ugentligt

Din affiliate manager vil overvåge affiliate links for at sikre, at de fungerer korrekt og koordinere med tekniske teams for at løse eventuelle tracking-problemer.

Det er vigtigt at understrege, at arbejdet med affiliate marketing og -management ikke er en statisk proces. Det er en dynamisk og løbende indsats, der kræver opmærksomhed og tilpasning. Hver virksomhed har unikke behov og målsætninger, og derfor vil de specifikke opgaver og tidsforbrug variere.

2. Strategisk ekspertise: Tilpasning til markedet og dine forretningsbehov

Affiliate marketing er et felt, hvor specialiseret viden og erfaring er afgørende for succes. Det er vigtigt at forstå både de nuværende og de fremtidige tendenser på markedet.

En affiliate managers ekspertise omfatter evnen til at hjælpe dig med at træffe velinformerede, strategiske beslutninger. For eksempel kan hun rådgive om, hvilket affiliate netværk der er bedst for din virksomhed, og identificere de mest værdiskabende partnere for dit program.

Forståelse af markedet

En affiliate manager vil ofte have fingeren på pulsen i forhold til de seneste trends. Både indenfor affiliate marketing og i din specifikke branche.

Hun forstår markedets forskellige aktører og dynamikker, hvilket gør hende i stand til at finde og analysere nye muligheder, ændringer i forbrugeradfærd og teknologiske fremskridt. Denne viden er vigtigt for at holde dit program opdateret og konkurrencedygtigt.

Desuden vil en affiliate manager overvåge og evaluere din nuværende strategi. De er hurtige til at opdage, når en strategi underpræsterer, forstår årsagerne bag, og ved, hvilke justeringer der er nødvendige for at forbedre den.

En affiliate manager kan også hurtigt spotte de lavthængende frugter i dit program, som du endnu ikke har udnyttet. De vil iværksætte aktiviteter for at udnytte disse muligheder og samtidig fokusere på den langsigtede strategi.

Strategisk valg af affiliates

At vælge de rette samarbejdspartnere er essentielt for ethvert affiliateprogram og påvirker din strategi markant, både på kort og lang sigt.

For skal dit fokus være på influencers, bloggere, testsider, retargeting-specialister, eller traditionelle medieplatforme?

En affiliate manager vil ofte starte med at kortlægge din typiske kundegruppe og undersøge, hvor de søger information, hvilke søgeord de bruger, og derefter analysere kunderejsen og overvejelserne de gør sig før køb af dit produkt eller service.

Med disse indsigter vil din affiliate manager udarbejde en liste over potentielle affiliates, der matcher din virksomheds behov og værdier, og som tilbyder en god blanding af affiliate-typer for at sikre et robust program.

Her vil en affiliate managers viden og netværk desuden spille ind. Hun ved, hvilke affiliates der har en dokumenteret succesrate og, hvilke der ikke lever op til deres løfter. 

Hun vil derefter udvikle og implementere en outreach-strategi for at etablere samarbejder med de udvalgte affiliates.

Affiliate manageren vil også analysere hver partners indhold, trafik, målgruppe og deres interaktion med besøgende for at sikre, at det stemmer overens med din virksomheds budskaber og værdier.

Denne grundige tilgang til valg af affiliates sikrer et effektivt og målrettet samarbejde, hvilket kan øge rækkevidden og forbedre konverteringsraterne.

Langsigtet strategisk planlægning

Udover de daglige opgaver, kan en affiliate manager hjælpe med at udvikle en langsigtet strategisk plan for dit affiliateprogram.

Dette inkluderer at sætte realistiske mål, identificere vækstområder og forberede sig på fremtidige markedsændringer. Hun kan også planlægge kampagner til tider med højt salg, som Black Friday eller julehandlen, og tilpasse aktiviteter til disse perioder for at maksimere resultaterne.

Ved at integrere denne strategiske ekspertise sikrer du, at dit affiliateprogram trives i et konstant skiftende marked. En affiliate managers rolle er derfor ikke blot at administrere det nuværende program, men også at sikre dets bæredygtighed og succes på lang sigt.

3. Relationsopbygning: nøglen til succes i affiliate marketing

Et stærkt netværk af affiliates er kernen i et vellykket affiliateprogram. Det handler ikke bare om at finde de rette partnere, men om at skabe og pleje gode relationer med dem. Udvikling og pleje af relationer er en nøglerolle for en affiliate manager.

Ved at opbygge og vedligeholde gode forbindelser med dine affiliates, styrker du dit program. Åben kommunikation giver mulighed for udveksling af feedback, hvilket gør dit program mere fleksibelt, da du vil kunne reagere hurtigere på både muligheder og problemer.

Transparent og regelmæssig kommunikation

Transparent og regelmæssig kommunikation er nøglen til succes for dine affiliates og dermed også for dig.

Selv med et team af top-affiliates kan mangel på kommunikation mindske effekten af deres talenter. Løbende dialog giver dem mulighed for at udtrykke deres behov, hvilket kan forbedre dit programs præstation.

Det kan eksempelvis være at de har brug for en særlig kategori i dit feed, nogle gode kundeanmeldelser eller nye produktbilleder. Ofte vil der være ting du, som annoncør, kan give adgang til relativt let. Der, hvor problemet opstår, er at det kræver en vedvarende opsøgende kontakt at få informationen.

Regelmæssige check-ins gør det desuden muligt at løse problemer proaktivt.

Ved at vise dine affiliates, at du lytter til dem og altid er tilgængelig for dialog, bliver det også nemmere for dig at give dem feedback. Det åbner for at du kan tage sværere samtaler om eksempelvis forbedring af præstationer.

Personlig kommunikation

Personlig kommunikation kan gøre dine partnere mere effektive. At ringe eller arrangere møder kan fungere bedre end at sende emails.

Det skyldes blandt andet, at de, efter at have sat ansigt på dig, kan føle et større ansvar for at leve op til deres løfter.

Ved at vise dine affiliates, at du er et menneske, og ved at understrege, at jeres samarbejde er seriøst for jer begge, styrker du relationen. Det menneskelige aspekt bidrager til et mere engageret samarbejde, hvilket er essentielt for et langvarigt partnerskab.

Dine affiliates har travlt

Det kan lyde banalt, men dine affiliates har meget travlt. Særligt, hvis de er dygtige.

Hvis dit affiliateprogram har et stort potentiale, vil affiliates gerne arbejde sammen med dig. Men det betyder ikke, at de altid har tid til selv at udarbejde en plan eller følge op på de ideer, de havde for tre uger siden.

Derfor er det vigtigt, at nogen bider sig fast og minder dem om aftaler, kampagner og lignende. Det kan også have stor betydning at hjælpe dem med at se nye muligheder, for eksempel ved at præsentere dem for skræddersyede kampagner eller nøgleord, der passer specifikt til dem.

Der ligger en stor tidsmæssig opgave i at kommunikere regelmæssigt med dine affiliates.

4. Dataanalyse og effektivisering: maximér dit affiliateprograms potentiale

En central opgave for en affiliate manager er at sikre, at dit affiliateprogram ikke bare kører, men konstant udvikler sig og forbedres. Målet er at øge salget og sikre, at dit program lever op til sit potentiale. Derfor er det vigtigt at have fokus på løbende at måle performance på dit program.

Overvågning og analyse

En affiliate manager vil blandt andet holde øje med nøgletal som konverteringsrater, EPC (Earnings Per Click) og antallet af aktive affiliates.

Ved at analysere nøgletal vil det være muligt at danne sig en klar forståelse af, hvordan individuelle affiliates og det samlede program performer. Det hjælper med at vurdere programmets sundhed og identificere områder, der kræver forbedring.

Denne viden sikrer desuden at der er dokumentation for, om de tiltag der iværksættes har en positiv effekt på programmets resultater. Dataen kan altså anvendes aktivt til at guide udviklingen og strategien for affiliate programmet.

Handlingsorienteret analyse

Affiliate managers handler hurtigt baseret på data. Hvis dataen viser høj konverteringsrate for en specifik affiliate type, vil affiliate manageren undersøge nærmere for at forstå årsagerne og derefter forsøge at genskabe succesen på tværs af programmet.

Omvendt, afslører dataen problemer såsom lave konverteringsrater eller faldende klikrate, indledes en grundig undersøgelse for at rette op på situationen. Det kunne eksempelvis indebære at række ud til partnerne, gennemføre tekniske tjek, analysere affiliate indhold, og evaluere markedstendenser.

Husk at det er vigtigt med en kontinuerlig justering af din affiliate strategi. At følge en “set-it-and-forget-it” tilgang kan være risikabelt, da markeder og forbrugeradfærd konstant ændrer sig, og kampagner derfor kan miste deres effektivitet over tid.

Desuden er det vigtigt at overvåge konkurrencesituationen, da ændringer her kan påvirke dit programs effektivitet.

For at sikre, at dit program forbliver relevant og effektivt, er det vigtigt at evaluere og justere dine aktiviteter regelmæssigt.

Dette indebærer løbende dataanalyse og kan omfatte tilpasninger af budskaber, målgrupper, eller samarbejde med dine affiliates.

Langsigtet analyse

Langsigtet analyse er essentiel. At kigge på data over længere perioder giver indsigt i trends og mønstre, hvilket er afgørende for at forstå, hvordan forskellige elementer af dit program performer over tid.

Som eksempel kunne en affiliate manager sammenligne data fra marts de sidste to år. Finder hun en stigning i interesse for udendørs produkter, indikerer det starten på forårskøb. Denne indsigt betyder, at hun kan sætte affiliates i gang tidligt for at maksimere sæsonens potentiale.

Langsigtet analyse kan også afsløre, hvilke produkter der performer bedst hos forskellige affiliate-typer. Denne viden kan affiliate manageren bruge til at vejlede affiliates, så de fokuserer på de mest effektive produkter for deres specifikke stil og publikum.

Ved at integrere indsamlet data i din langsigtede planlægning, kan du forudse fremtidige markedsændringer og tendenser. Brug disse data til at identificere nye muligheder eller udvikle innovative kampagner.

Dette sikrer, at dit affiliateprogram ikke kun opfylder de nuværende markedskrav, men også udvikler sig og tilpasser sig et skiftende digitalt miljø.

5. Ressourceoptimering: maksimering af ROI

Et centralt argument for at have en dedikeret affiliate manager er økonomisk effektivitet. At ansætte en ekspert kan synes som en ekstra udgift, men den langsigtede finansielle fordel, en dygtig affiliate manager bringer, er ofte betydelig.

Vi ser ofte, at virksomheder lancerer et affiliateprogram, men derefter ikke justerer det yderligere. Dette kan skyldes mangel på tid eller viden om, hvordan det kan optimeres. Som resultat får virksomhederne ikke det fulde udbytte af deres program.

En affiliate manager vil typisk anvende sine færdigheder i dataindsamling og analyse til at guide beslutninger på dette område. På den måde sikres det, at dine ressourcer bliver brugt, hvor de giver det højeste afkast.

Forestil dig: Du opretter et affiliateprogram, gætter på en kommissionssats (f.eks. 5%) og vælger ikke at uploade bannermateriale. Du definerer at du ikke vil arbejde med PPC affiliates og influencers. Tiden går, der sker lidt i starten og så ebber aktiviteten helt ud.

Du vælger derfor at lukke programmet og konkluderer at affiliate marketing ikke fungerer.

Med en erfaren affiliate manager havde dit program taget højde for at der var tre af dine konkurrenter der gav 8% i kommission, de arbejdede aktivt med bannermateriale til de store nyhedsmedier og de tillod PPC affiliates at sende ikke-branded trafik i spandevis.

En forkert opsætning og manglende konkurrenteanalyse gav konklusionen at affiliate marketing “ikke virker”.

Samtidig konkluderede de tre konkurrenter, at affiliate marketing virker over al forventning.

Øget omsætning

En af de primære måder, en affiliate manager bidrager til din forretning på, er ved at øge omsætningen fra dit affiliateprogram.

Effektiv kampagnestyring

Ved at udvikle og implementere fokuserede og målrettede kampagner kan en affiliate manager øge konverteringsrater og omsætning. Dette kan for eksempel involvere brug af specifikke kampagnekoder og tilbud, der er tilpasset til de forskellige affiliatepartnere for at spore og forbedre deres præstationer.

Optimering af partnerskaber

Nøje udvælgelse og styring af affiliates sikrer, at du arbejder sammen med de partnere, som er bedst til at skabe salg.

Måske arbejder du på nuværende tidspunkt primært sammen influencers på instagram, fordi det passer til dit brand.

Det kan fungere godt fra et brandingperspektiv, men for at sikre at du ser en øgning i omsætning fra dit affiliateprogram giver det måske mening at fokusere på testsider eller retargeting affiliates. Her kan en affiliate manager hjælpe ved at finde den rette balance og det mest effektive mix af affiliates for din virksomhed.

En affiliate manager vil typisk anvende sine færdigheder i dataindsamling og analyse til at guide beslutninger på dette område. På den måde sikres det, at dine ressourcer bliver brugt, hvor de giver det højeste afkast.

Reducerede omkostninger

Udover at øge indtægterne kan en effektiv affiliate manager også hjælpe med at reducere omkostninger ved at:

Forebyggelse af spild

En affiliate manager identificerer og fjerner strategier og affiliates, som ikke skaber værdi. Dette er særligt vigtigt for affiliates, der underpræsterer.

Langsigtet værdi versus kortsigtede omkostninger

Ved at tilrette dit affiliateprogram kontinuerligt sikrer en affiliate manager at du får mest muligt ud af dit marketingbudget. Fokus og indsats rettes mod de tiltag hvor afkastet er størst og elementer, der giver underskud eller ikke skaber den ønskede værdi, skæres løbende væk.

6. Overvågning og håndtering af regelbrud

At være opmærksom på hurtigt at opdage og stoppe eventuelle regelbrud er kritisk for at opretholde dit affiliateprograms effektivitet. En affiliate manager spiller en afgørende rolle i at identificere og stoppe svigagtige aktiviteter, hvilket sikrer, at dit affiliateprogram forbliver sikkert.

Data-drevet overvågning

Et almindeligt tegn på mulig regelbrud er uregelmæssige mønstre i trafik eller konverteringer, for eksempel pludselige stigninger uden nogen klar forklaring.

En affiliate manager vil tage en proaktiv tilgang der involverer regelmæssige audits, detaljeret analyse af trafikkilder og streng overvågning af affiliate-metoder. Hun sammenligner den indsamlede data med historiske mønstre for at identificere afvigelser, som ikke stemmer overens med sæsonvariationer eller kampagneeffekter.

Manuel godkendelse af affiliates

For at undgå regelbrud vil en affiliate manager typisk indføre grundige manuelle godkendelsesprocesser for nye partnere. Dette sikrer, at kun affiliates, der overholder de fastsatte regler for programmet, bliver godkendt.

Hurtig håndtering af regelbrud

Ved at implementere de rette foranstaltninger kan de fleste regelbrud hurtigt opdages og håndteres. Når svigagtige aktiviteter opdages, handler en affiliate manager hurtigt. Hun fjerner de involverede affiliates og justerer eventuelle uretmæssige kommissioner. Effektiv monitorering sikrer, at skaderne minimeres hurtigt.

Forebyggelse af regelbrud er en integreret del af et velfungerende affiliateprogram. Med den rette tilgang kan du beskytte dit affiliate program og dit brands omdømme.

7. Innovative løsninger: friske perspektiver

I en verden, hvor digital marketing konstant udvikler sig, er innovation nøglen til at skille sig ud og fastholde en stærk position på markedet. En erfaren affiliate manager vil kunne bringe nye, kreative ideer og innovative løsninger til dine marketingstrategier.

Fornyelse af marketingstrategier

En dygtig affiliate manager har evnen til at tænke ud af boksen og implementere nye tilgange, som kan forny dit program.

Dette omfatter:

Udforskning af nyekanaler

At identificere og udnytte nye, effektive kanaler for affiliate marketing, som kan åbne for nye målgrupper. Det kan eksempelvis omfatte at finde og samarbejde med affiliates, som ikke er i din niche, men som markedsfører produkter, der komplementerer dine.

De kan fremhæve dine produkter som opsalg til deres publikum, hvilket giver dig adgang til en ny målgruppe, du muligvis ikke har nået før.

Kreativ kampagneudvikling

Design af unikke kampagner, der skiller sig ud. Det kan eksempelvis være at transformere et traditionelt procent-baseret kommissionsprogram til lead-afregning eller abonnementsbaseret afregning, hvilket kan tiltrække en bredere vifte af affiliates.

Derudover kan der udvikles konkurrencer mellem dine eksisterende affiliates, hvilket kan øge den samlede affiliateomsætning, og forny energien og engagementet i dit program.

Tilpasning til skiftende markedstrends

En affiliate manager, der holder sig ajour med de nyeste trends og innovationer i branchen, er i stand til hurtigt at tilpasse dine strategier til markedets skiftende dynamik. Dette sikrer, at dit program forbliver relevant og konkurrencedygtigt.

Samspil med andre marketingaktiviteter

En dygtig affiliate manager forstår, at affiliate marketing skal være en del af virksomhedens overordnede marketingstrategi. Hun arbejder på at integrere affiliate marketing med virksomhedens øvrige marketingaktiviteter for at opnå fælles mål.

Affiliate marketing kan effektivt komplementere andre marketingindsatser, som sociale medier, e-mail marketing, SEO og betalt annoncering.

For eksempel kan en kampagne på de social medier styrkes ved at inddrage affiliates. Det kan ske ved at koordinere deres indhold med din kampagne, så det understøtter og forstærker dit budskab. Test- og anmeldelsesaffiliates kan her tilføje troværdighed og give ekstern validering af dine påstande i kampagnen.

Det kan være afgørende for at konvertere potentielle kunder, som var tøvende efter de første SoMe-kampagner, til faktiske købere.

Eksperimentere med nye ideer

Innovation indebærer villigheden til at eksperimentere med nye ideer og koncepter. En dygtig affiliate manager er ikke bange for at teste nye tilgange, analysere resultaterne og lære af dem for kontinuerligt at forbedre programmet.

Inddragelse af innovative løsninger i dit affiliateprogram er afgørende for at opretholde et dynamisk og succesfuldt program.

Er du klar til at tage din virksomhed til næste niveau?

kontakt os

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Har du spørgsmål til vores pakker og service? Så send os endelig en besked!
(+45) 36 99 13 13