1646% flere konverteringer YoY og stabil højere EPC

Affiliate Marketing Succeshistorie

Sådan løftede Globaltools affiliatekanalen markant på 12 måneder

På ét år er antallet af ordrer fra affiliates steget med 1646% hos Globaltools. Andelen af den samlede omsætning fra affiliatekanalen er vokset med 1948%. Trafikken er vokset markant, konverteringsraten er øget, og EPC ligger nu stabilt på et væsentligt højere niveau end ved opstart.

Udgangspunktet for affiliateprogrammet

Da arbejdet med Globaltools’ affiliateprogram blev igangsat, havde programmet stået stille i længere tid.

I de 12 måneder op til opstarten var der ikke sket nævneværdig udvikling i hverken volumen eller performance.

Programmet havde omkring 70 aktive affiliates, men den samlede volumen var lav.

EPC lå under 1,0 (hvilket normalt ikke er attraktivt for affiliates), og der var ikke blevet arbejdet aktivt med programmet grundet manglende tid og ressourcer.

Her blev der sat aktivt ind

Vi gik systematisk til værks fra start for at genetablere vækst i programmet:

  • Produktfeedet blev gennemgået og optimeret. Der blev tilføjet flere produkter, og produktinformationen blev forbedret for at give partnerne bedre grundlag for eksponering og konvertering.

  • Dialogen med eksisterende affiliates blev intensiveret. Partnerne blev kontaktet for at sikre, at de arbejdede med opdaterede links, relevante produkter og optimal placering.

  • Fokuseret rekruttering blev igangsat. En række nye relevante partnere blev identificeret og onboardet til programmet, hvilket bidrog til øget volumen.

  • Løbende performanceanalyse. Programmet blev fulgt tæt med løbende analyse af partnerpotentiale, trafikmønstre og optimeringsmuligheder for både individuelle partnere og kanalen som helhed.

Målet var ikke alene at få flere aktive affiliates, men i højere grad at løfte performance hos de eksisterende og de mest relevante partnere.

Udviklingen fra start til nu

Globaltools affiliate case udvikling

Indsatserne havde hurtigt effekt, og programmet har udviklet sig stabilt gennem hele perioden:

  • Affiliateomsætningen er steget med 1948% siden samarbejdets start.

  • Andelen af den samlede omsætning fra affiliatekanalen er næsten 4-doblet. Programmet startede med en andel på under 10%, som i dag ligger tæt på 30%.

  • Trafikken fra affiliatekanalen er mere end 2,5-doblet på 12 måneder.

  • Konverteringsraten via affiliates er øget markant. Fra et udgangspunkt omkring 1% til nu over 2% på stabil basis.

  • EPC er steget med ca. 50%. Programmet ligger nu på et niveau, der gør affiliateprogrammet langt mere attraktivt for nye affiliatepartnere.

  • Antallet af aktive affiliates er kun steget marginalt. Den væsentlige vækst er drevet af bedre performance pr. partner.

  • Den gennemsnitlige ordrestørrelse fra affiliates er steget. Siden opstarten af samarbejdet er den gennemsnitlige kurvstørrelse fra affiliates steget med næste 50%, hvilket har haft en positiv effekt på EPC nøgletallet.

Resultatet på de første 12 måneder

Efter 12 måneders målrettet arbejde er affiliateprogrammet for Globaltools nu en stærk kanal i forretningen. 

Affiliatekanalen bidrager nu med en væsentligt højere andel af både omsætning og trafik, samtidig med at ROI på kanalen er forbedret markant. 

Programmet har samtidig opnået sin bedste maj nogensinde og står nu godt positioneret til yderligere skalering.

Driver du en eCommerce shop og kunne tænke dig tilsvarende resultater?

Kontakt os på e-mail: [email protected], på telefon +45 3515 3270 eller via kontaktformularen her på siden.

Hvad siger Globaltools om samarbejdet med Affiliate Manager?

"Jeg er glad for, at der er en struktureret og dedikeret tilgang til at få Affiliate som kanal til at udnytte sit potentiale. En vækst på kanalen er med til at fremme den generelle forretning, men også holde andre kanaler skarp ved at øge den interne konkurrence omkring trafik og salg."
Stefan Berg Globaltools
Stefan Berg
Indehaver

Er du klar til at tage din virksomhed til næste niveau?

Flere cases
+866% stigning i Stigefabrikkens affiliate-omsætning på 7 måneder
+297% vækst i antallet af ordrer
+104% stigning i affiliate omsætning og en sommer med +394% boost

Er du klar til at tage din virksomhed til næste niveau?

kontakt os

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Har du spørgsmål til dine muligheder og vores service? Så send os endelig en besked!