Affiliate Case - Alabazar.dk

Sådan vækstede Alabazar.dk omsætningen med 74% på 5 måneder

I april 2021 startede vi et samarbejde op med den danske gadget og elektronik shop Alabazar.dk omkring varetagelse af alt vedrørende deres affiliate markedsføring.

Affiliatemanager.dk blev hyret til opstart, løbende varetagelse og udvikling af alle Alabazars affiliatetiltag.

Alabazar havde fra start ikke et affiliate program sat op og kom til os efter et netop overstået platformskifte og var klar til at sætte turbo på forretningen.

Vores arbejde:

For at få opsat et godt affiliateprogram, så kræver det flere forskellige vigtige elementer. 

Vi har blandt andet været i tæt dialog med Alabazar omkring konkurrencesituationen, og vi har fået indsigt i forretningens data for at få en forståelse af, hvad der virker godt.

Ud fra denne indsigt blev der lagt en plan med angrebsvinkler, kommissionsstrategi og hvilke af de lavest hængende frugter, der kunne plukkes først. 

Der skulle vælges et affiliatenetværk at samarbejde med, den tekniske opsætning skulle håndteres, forretningsmuligheden skulle sælges ind til affiliates og meget mere.

Under hele forløbet har vi været i tæt dialog med Alabazar om mulighederne, og der har været stor samarbejdsvilje hele vejen rundt.

Resultaterne:

På grund af det gode forarbejde og samarbejdsviljen fra Alabazar, så er deres affiliate marketing tiltag kommet rigtig godt fra start.

Som man kan se på nedenstående graf (specifikke tal er sløret), så er udviklingen kun gået en vej, og vi er stadig kun lige kommet i gang.

Affiliates hæver omsætningen med 74%

På nuværende tidspunkt har affiliate marketing hævet hele shoppens omsætning med 74%, og antallet af ordrer er hævet med hele 187%.

Hvad har virket godt:

En af de primære årsager til de gode resultater er, at arbejdet med Alabazar har været tæt, og at Alabazar har forstået vigtigheden af at lade flest mulige forskellige typer affiliates hjælpe til i processen. Antallet af begrænsninger har været holdt på et fornuftigt minimum.

Derudover har der været arbejdet direkte med udvalgte affiliates for at sikre dem en attraktiv forretningsmulighed og incitament til virkelig at give den en skalle.

En strategi der virkelig har fungeret godt.

Forventninger til fremtiden:

Affiliate markedsføring er et maraton og ikke et sprint, så selvom de gode resultater allerede har vist sig, så er potentialet for fremtiden langt større.

Hos Affiliate Manager glæder vi os derfor til det fremtidige samarbejde med Alabazar.

Om AffiliateManager.dk:

Vores rolle er at sidde på e-commerce virksomhedens side af bordet i forhold til samarbejdet med affiliates og affiliatenetværk. Vi står både for at rådgive omkring den mest effektive strategi og sparre omkring mulighederne.

En stor del af arbejdet handler om at udføre de valgte strategier og tiltag for derigennem at opnå de bedst mulige resultater og et attraktivt afkast. Arbejdet er alt fra kommunikation med affiliatenetværk, løbende dialog (inkl. uddannelse og motivation) med affiliates samt at udtænke kreative muligheder for at øge omsætningen og bundlinjen endnu mere via affiliate markedsføring.

Her er hvad direktøren fra Alabazar har at sige omkring samarbejdet:

Samarbejdet med teamet hos AffiliateManager.dk har indfriet alle forventninger og ført til stærkt stigende omsætning samtidigt med store besparelser på shopping-kampagner, som nu føres langt mere effektivt af de meget dygtige affiliates, som Affiliate Manager har fået til at arbejde med os.